Naturdagbog 2017
| Torsdag den 30. november. Kølig, nordøstlig vind, delvis skyfrit |
Barmer LandingsstedI disse dage er der stor invasion af gråsisken. Tidligere talte man om stor gråsisken (Carduelis flammaea) og lille gråsisken(Carduelis cabaret), men DNA-analyser har vist, at cabaret bør opfattes som en geografisk og sydlig variation, (race), af flammea. Racen cabaret er almindelig ynglefugl i DK, mens flammea er hjemmehørende i Nord Fennoskandien. Den er trækfugl og kan nogle år optræde i stort tal. Ud over at fouragere på ellekogler er gråbynke også for gråsiskener en foretrukken fødekilde. Jeg kender et sted, hvor bestanden af denne kurveplante er tæt, så jeg startede Transporteren i håb om, at nogle enkelte fugle skulle have søgt dertil. Og heldet var med mig. To fugle af racen cabaret var utrolig samarbejdsvillige. I mit arkiv har jeg fundet tre billeder af racen flammea. Alle tre fotos fra haven  Gråsisken (Carduelis cabaret)  (Carduelis cabaret)  (Carduelis cabaret)  (Carduelis cabaret)  (Carduelis cabaret)  (Carduelis flammea)  (Carduelis flammea)  (Carduelis flammea) |
|
Tur til Han Vejle med op til 60-70 skægmejser i forslellige dragterSkægmejsen (Panurus biarmicus) er den eneste europæiske slægtning af de ca. 20 arter af papagøjemejser, som fortrinsvis findes i Asien. Skægmejsen er rørskovenes fugl. Her lever den en ret skjult tilværelse og opdages oftets ved stemmen. Om sommeren lever de af insekter, om vinteren i meget høj grad af frø fra tagrør. Gangbroerne ved Han Vejle er et godt sted at lede efter dem. Ofte kan man finde dem på plankerne eller på rækværkerne.  Skægmejse gammel han  Skægmejse gammel hun  Skægmejse gammel hun  Skægmejse gammel han  Skægmejse gammel han |
||
| Tirsdag den 7. november | Tur til Bygholm Vejle, Arup Vejle, Hanstholm og Nors Sø fra kl. 10 til 14:30 Det er lidt af en nedtur at komme hjem med fotografier af en vandrefalk med en hjejle i fangerne og opdage, at de billeder, som jeg troede ville være årets skud, ikke er skarpe. Situationen udspandt sig så hurtigt, at jeg ikke nåede at kompensere for en pludselig "mørklægning" af solen. Efter at have opholdt mig ved Bygholm Vejle med bramgæs, grågæs, kortnæbbede gæs, pibeænder, gråænder og store flokke af hjejler, kørte jeg ad Arup Dæmningen til Lønnerup. Kort før jeg forlod dæmningen, fik jeg øje på en større flok bramgæs på en mark på min højre side. Pludselig gik de på vingerne. Jeg sprang ud af bilen. Måske kunne jeg få et par billeder af flokken. Da ser jeg en vandrefalk komme imod mig med tungen ud af næbbet og med en vadefugl i fangerne. Jeg fokuserede og skød løs, men en eksponeringstid på 1/400 sek. rækker ikke, når det gælder verdens hurtigste fugl. Et højere iso-tal ville have reddet billederne. Ærgerligt!! Men oplevelsen har jeg gemt! Ung vandrefalk har slået en hjejle. Arup Dæmningen. Fotograferet under dårlig lysforhold  Ung vandrefalk har slået en hjejle. Arup Dæmningen  Ung vandrefalk har slået en hjejle. Arup Dæmningen  Sjagger, et udpluk af en større flok ved Lønnerup  Sjagger, et udpluk af en større flok ved Lønnerup  "Hvid sol". En flok hjejler ved Vesløs Vejle plus en enkelt vibe Klik her for stort billede  Bramgås over Bygholm Vejle Klik her for stort billede  Grågæs ved Vesløs Vejle  Portræt af svartbag gammel fugl  Portræt af en ung svartbag |
|
| Barmer enge og Barmer Landingssted For andet år i træk har Kjeld Mogensen stillet sin jagthytte til rådighed for ynglende landsvaler. En gestus, der er bemærkelsesværdigt, men som samtidig medfører et stort rengøringsarbejde. Nu er vinduerne lukkede, huset rengjort og de gamle fugle fodrer de udfløjne unger, som her er fotograferet siddende på min båd. Om de gamle fugle er kommet sent i gang, eller der er tale om andet kuld, er jeg ikke klar over. En undersøgelse har vist, at ca. to tredjedele af parrene har et andet kuld i juli-august. Man kan derfor se udfløjne unger helt hen i slutningen af september. Jagthytten er fotograferet 12. januar 2015, hvor fjorden var nærgående      Jagthytte fotograferet januar 2015 |
||
| 3. september | Tur til Roshage ved Hanstholm og Sårup ved Nationalpark Thy Kørte over Vejlerne og talte 52 skestorke. Fortsatte til Hanstholm, hvor jeg vanen tro fandt frem til molen ved Roshage. Ved ankomst fik jeg øje på en enkelt stenpikker i vinterdragt. Tålmodigt ventede jeg på, at den skulle komme lidt nærmere bilen, men den havde åbenbart andre planer. De senere storme har helt forandret kysten. Det er ikke længere muligt at gå ned på stranden ved foden af molen. Jeg måtte derfor længere ud forbi vindmøllen, inden jeg kunne komme ned til fuglene. Jeg havde spottet en lille flok stenvendere, som jeg sneg mig ind på. Fuglene var lidt urolige og fløj fra sten til sten. Det ville jeg gerne udnytte og forsøgte flere gange at få flugtbilleder. Kun ét billede var perfekt, og det var hele turen værd. (Se forsiden). Jeg havde håbet på sandløbere, men de udeblev. I havnen var der ikke mange fugle. Jeg kørte derfor til Ræhr og trillede stille langs de to søer, der er opstået efter flere års gravning efter grus. Pludselig var himmelrummet over mig fyldt op af skræppende grågæs. Jeg stoppede og steg ud af bilen. Et par store rovfugle fløj højt oppe over søen og dannede sorte sulhuetter mod den grålige himmel. Havørne var det! Langsomt skruede de sig højere og højere op og satte kurs mod Nors Sø eller måske Vestervandet. Fra Ræhr kørte jeg til Sårup og gik ned på klitheden i håb om at se lidt pattedyr. Dem var der nu ingen af, men til gengæld var der mængder af blomstrende klokkeensian og afblomstered benbræk.  Stenpikker hun i vinterdragt ved Roshage  Stenpikker samme fugl ved Roshage  Stenpikker samme fugl ved Roshage  Stenvender ungfugl ved Roshage. Læg mærke til de blege og gullige ben, der adskiller ungfugle fra gamle fugle i vinterdragt. Disse har rødlige ben.  Stenvendere. Gammel fugl i begyndende vinterdragt og 2 ungfugl ved Roshage  Stenvender ved Roshage  Stenvender ved Roshage  Sølvmåger  Benbræk i Nationalpark Thy  Benbræk i Nationalpark Thy  Klokkeensian i Nationalpark Thy |
|
| Fredag den 16. juni | Lille Vildmose kl. 05:00 til10:00Nu skulle det være.... Foto af aftenfalk. Derfor ud af fjerene kl. 03:30. Vejret var perfekt, da jeg kørte hjemmefra, men morgentågen lå tæt over mosen, da jeg kom syd for Mou. Heldigvis lettede den, da jeg var på højde med Hegnsvej. Et smukt gyldent lys lagde sig da over kærulden, der tynget af store dugdråber, bøjede "nakken" , og rådyrene fik brungylden pels. En rørhøg han sad i toppen af en af de udgåede birkestammer, men desværre i den forkerte side i forhold til min placering i bilen. Da jeg drejede ud på Vildmosevejen og kom forbi det område, hvor den fremtidige Birkesø bliver genskabt, så jeg til min store overraskelse en flok sangsvaner på i alt 16 fugle samlet i en lille sø på engen. Et helt usædvanligt syn i Danmark i juni måned. Med spænding kørte jeg ind på Grønvej for at finde aftenfalken. Det var mit andet forsøg i løbet af få dage. Ville jeg denne gang have heldet med mig? Tålmodigt ventede jeg i over en time på den lokalitet, som jeg havde fået udpeget. I den tid fulgte jeg et tornsangerpar, der fodrede unger. Det kom der gode billeder ud af. Alt i alt en rigtig god morgen, selv om aftenfalken snød mig.     Tornsanger med føde til ungerne (Flagermus-vandnymfe og et vinget insekt, som jeg ikke kan bestemme)   Råbuk i tidligt morgenlys  Rå  En af de 5 harer, jeg så denne morgen  Det er ikke længere noget særsyn at se traner i mosen.  Sangsvaner-16 fugle i alt. Et særsyn i Danmark i juni måned. |
|
Tur til Tyskland 20. maj til 24. maj Gransanger, arkivfoto  Løvsanger, arkivfoto  Kærsanger, arkivfoto |
Westhavelland Brandenburg I et forsøg på at gense stortrappen rev Inger og jeg 5 dage ud af kalenderen og lod have være have. I god tid i forvejen havde vi booket hotelophold med én nat på Seehotel im Brandenburg an Der Havel og to nætter på Basiskulturfabrik "Øko Hotel" i Neustrelitz. På vej til Tyskland besøgte vi Fil Sø og overnattede derefter i Brøns på motel "Rovli". Ved Fil Sø så vi troldænder, knarænder og gravænder. Desuden store flokke af hættemåger. Klik her for at se stort billede 1 og her for billed 2. Trods den lange tur gik det smertefrit med at komme frem til Brandenburg an Der Havel. På hotellets parkeringsplads blev Inger straks opmærksom på syngende sydlig nattergal, og ved søen i nærheden af hotellet så vi sort glente. Det var en stor glæde at gense den næsten uberørte natur i det tidligere DDR. Store sammenhængende naturområder og smukke vejtræer springer straks i øjnene. Men stortrapperne så vi ikke. Uanset hvem vi spurgte, så havde de aldrig hørt om en sådan fugl, bortset fra en behjælpelig sjæl, der anviste vej til en lokalitet, som viste sig at være en slotspark. Vi gættede på, at han havde troet, vi ville se påfugl. I 2011 var vi i Spanien, og da så vi stortrapper, men på stor afstand. Herfra stammer de to nedenstående billeder. Det var selvfølgelig ærgerligt, at stortrapperne ikke lod sig se, men det var til gengæld en god oplevelse at gå langs et stort vådområde på vej til Neustrelitz og se og høre følgende sangere: Kærsanger, rørsanger, sivsanger, tornsanger, gransanger, løvsanger, havesanger og munk. Dertil kom pirol, gulspurv, gul vipstjert, trane og hvid stork. Allerede samme eftermiddag gik vi en mindre tur i byen Neustrelitz og fandt ned til Zierker See. Næste dag kørte vi til Müritz Nationalpark. Ved søen er drosselrørsanger karakterfugl. Jeg forsøgte flere gange at få billeder af fuglen, men den kom aldrig helt fri af tagrørene. I nationalparken så vi sortspætte og stor flagspætte. Ellers var der ikke mange fugle, men ved en lille sø havde vi fornøjelse af en svømmede snog. Vest for Zierker See havde vi flere traner. Blandt andet et par med unge. Også hvid stork kunne vi notere. På en markvej, der stødte op til nysået mark langs nationalparken var der tydelige teng på en god bestand af vildsvin. Trynerne havde i de tidlige morgentimer pløjet den lette jord. Men dyrene så vi ikke. Til gengæld fik Inger øje på et rådyr, som helt tydeligt også havde fået øje på os. Den stivnede i samme stilling og fulgte os, til vi var ude af syne.  Stortrappe Spanien 4. april 2011  Stortrapper i Spanien 4. april 2011  Tranepar med unge på mark ved Zierker See  Hvid stork på mark ved Zierker See  Grønbenet rørhøne på græs ved havnen i Neustrelitz  Knarand han i Zierker See  Drosselrørsanger ved Zierker See. Fuglen kom aldrig fri af tagrørene.  Snog i en mindre sø i Müritz Nationalpark. Snogen er fotograferet med en 400 mm tele. |
 Gulspurv, arkivfoto  Drosselrørsanger, arkivfoto  Rørsanger, arkivfot |
 Grågæs ved Trandans Hornborgasjön  Sjagger ved Billingehus |
Sverige 26.april til 2. maj. Tjurspillet, der udeblev.Med henblik på at fotografere tjurspillet i Dalarna havde jeg kontaktet Tommy Persson på Bergsmanvägen 97 i Søderbärke. Vi mødtes den 27. april på hans bopæl, hvor han gav kaffe, og hvor vi fik en snak om lidt af hvert. Derefter kørte vi langt ind i nåleskoven ad skovveje, der var lerede og smattede af snesjap. På en sikker spilleplads fik vi rejst teltet, som senere på dagen og den følgende nat skulle blive mit tilholdssted i ca. 16 timer. At spillepladsen var sikker, var den foregående nats oplevelser garant for. På en tindrende frostklar nat med minus 6 grader havde et hold på tre fotografer fra Mors haft fine oplevelser.
Med forventningens glæde "tog jeg teltet på mig" kl. 17:30. Inden da havde jeg ad to gange slæbt mit fotogrej, sovepose og lidt proviant ind i teltet. Et job, der gav sved på panden og hele kroppen. Så det første, jeg foretog mig efter at være krøbet ind i teltet, var at trække af overtøjet. Jeg så allerede da frem til en nat, hvor jeg ville have svært ved at holde varmen. Timerne sneglede sig afsted, og jeg må have sovet lidt, for pludselig hørte jeg ved 12-tiden sneen falde på teltet. Det var så, hvad det var, men ved 02-tiden gav det sig til at tø. Et ildevarslende dryp på liggeunderlaget gav startsignalet til endnu flere dryp. Efterhånden ramte dråberne, der i øvrigt faldt med større og større frekvens, på mit ansigt og fotogrejet. En klam, kold og nedtrykt stemning bredte sig i løbet af de næste 4-5 timer i teltet. Alt blev vådt! Fotogrejet kom i tasken før tid, da ikke en eneste fugl havde vist sig på spillepladsen! Skuffet og kold pakkede jeg sammen og blev efterhånden mig selv, da varmen fra motoren endelig bredte sig i førehuset. Kursen gik nu mod Billingen ved Skövde. De nordiske lappedykkere måtte være der. Og ganske rigtigt. I år endog med to par, som jeg fotograferede og filmede på nært hold. Det var et plaster på såret.De følgende dage tilbragte jeg ved Hornborgasjön med mange billeder og videoklip som resultat. Enkelte fotos kan ses her på siden.Lørdag den 29. april var der indvielse af et nybyggeri, der nu rummer restaurent, foredrags-og filmsal. Alt udført i det fineste materiale. Se nedenstående fotos. Stenen, en kalksten, brydes i Billingefjeldet.  Fotoskjul-desværre ikke vandtæt, når seen smelter.  Her satte vi skjulet op i håb om tjurspil på højdedraget i baggrunden. At fuglene udeblev var ikke nogen katastrofe, da jeg fik gode billeder i 2007. Men jeg ville gerne have filmet spillet. På Pbasen kan du se fotos fra 2007  I en sø ved Mallingsbo fandt jeg ynglende sortstrubet lom  Nordisk lappedykker i en lille sø ved Billingehus. Alle efterfølgende billeder er fra samme sø fotograferet den 28.-29. april.  Nordisk lappedykker  Nordisk lappedykker  Nordisk lappedykker  Nordisk lappedykker  Den nye bygning ved Hornborgasjön.   Læg mærke til kalkstenen, der er ikke anvendt mørtel. Stenene er blot stablet oven på hinanden. Meget smukt!  Knarand fra Hornborgasjön  Dobbeltbekkasin  Gæslinger (grågås) meget almindelig ved Hornborgasjön |
 Engpiber ved Trandans Hornborgasjön  Bogfinke Hångers Udde ved Hornborgasjön |
Fredag den 14. april Kokleare blomstrer nu |
Morgentur til Staun- og Barmer Enge Kort før solopgang pakkede jeg fotogrejet og søgte mod Staun. Fra en vindstille nat gik vi nu over til en dag med frisk, bidende og kølig vind fra nordvest. Det viste sig ret hurtigt, at det endnu er gæssene, der præger fuglelivet på engene. Store flokke af bramgæs fløj i lange bånd over markerne syd for havnen. Et par strandskader skældte ud, og en enkelt engpiber fouragerede i det opskyllede ålegræs. Senere kørte jeg ud ad den markvej, som er en forlængelse af Østerkærvej. Både bramgæs og kortnæbbede gæs kunne ses i luften og på engene. Her har et par viber har slået sig ned. Måske potentielle ynglefugle. Jeg tog derefter til Barmer Landingssted. På markerne langs vejen havde gravænderne samlet sig i små grupper. Et adfærdsmønster, som hører foråret til. Her udfører de parringspillet, og nu og da letter et par og cirkler rundt i landskabet for at finde et egnet redested. Hvid vipstjert og bomlærke blev også noteret. Igen var det gæssene, der dominerede, og ude på holmene har mågerne etableret sig. Skrigene bæres tydeligt mod fastlandet. Tre harer blev det også til denne morgen.  Bramgæs over Barmer Enge 14. april  Engpiber på Barmer Enge 14. april  Gravænder på mark ved Staun 14. april  Gravand ved Vår Skov 14. april  Hare ved Skyttegård 14. april  Stormmåge ved vandhul på Barmer Enge 14. april  Stormmåge over Barmer Enge 14. april |
 Vibe over Barmer Enge |
Mandag den 3. april   |
Morgentur til Halkær Sø og Skørbæk gadekær For første gang i dette forår forlod jeg dynerne allerede kl. 05:10. Aftenen før havde jeg besluttet at tage en tur til Halkær Sø i håb om at få nogle videoklip af toppet lappedykker i parringsleg.Der var lovet morgentåge, men den kom ikke her i Vesthimmerland. Desværre havde jeg ikke orienteret mig i forhold til en strategisk plads i rørskoven. Tagrørene har bredt sig så meget, at jeg ikke kunne genkende mine tidligere gode steder. Jeg sad derfor et par timer, uden at fuglene kom ind på fotoafstand. Nogle videoklip af forbiflyvende knopsvaner kom dog i hus. Jeg pakkede sammen og kørte op til parkeringspladsen ved udløbet. Her lykkedes det mig at få billeder af en syngende rørspurv og overflyvende grågæs. Som sidste år har grågæssene fundet sig tilrette i den nordlige del af søen. Her samles mange, og deres støjende adfærd blander sig med en paukende rørdrum. Næste stop blev Skørbæk gadekær. Her er der i år to par toppet lappedykker. I lang tid fulgte jeg på afstand deres parringsspil. De små billeder på siden viser et lille uddrag af spillet. Troldænder, blishøns, et par ringduer og et par stormmåger var også en del af underholdningen.  Troldand han  Rørspurv han  Rørspurv han  Fiskehejre  Grågæs  Grågæs  Ringdue  Ringdue  Ringdue  Ringdue |
   |
| Fredag den 24. marts | Fugle i haven ved foderpladsen. Undertiden kan man dressere fuglene til at sætte sig på samme gren (se billederne). Eller er det snarere strategi, når fuglene sætter sig på grenen, inden de tager mod til sig og flyver til fedthuset. Større fugle, især stære og solsorter indgyder respekt. For nogle dage siden dukkede stærene pludselig op på foderpladsen, og de har virkeligt fået smag på blandingen af havregryn, vildtfuglefrø og margarine. Ellers er det de sædvanlige arter, vi ser. Flest blåmejser og musvitter, men bogfinke og dompap er også pænt repræsenterede. Stor flagspætte har ikke vist sig hele vinteren, men for få dage siden sad der en han i fedthuset.  Stær i vinterdragt  Stær i vinterdragt  Musvit  Dompap han  Dompap han  Sortmejse  Hættemåge snart udfarvet i yngleedragt |
|
| Lørdag den 18. marts | På toppen af Danmark. Gåtur gennem Ellekrattet og en del af reservatet. Beriget med en foræring af Majken og Peter med en overnatning på Brøndums Hotel satte vi i fredags kurs nordpå. Vejret tegnede ikke godt, hvis der i turen også skulle indgå lidt fugleobs. Men nord for Hjallerup slog det om, og en tindrende blå himmel lå foran os. Det holdt resten af dagen, men til gengæld tog vinden til i styrke. For at sige det mildt, det var p.... koldt. Det var der til gengæld ikke på Skagens Museum, hvor vi opholdt os sammenlagt i tre timer. Dels ledsaget af en dygtig guide, dels på egen hånd. Mødet med de talentfulde skagensmaleres kunst berører os altid dybt. Og da vi i fredags tillige blev beriget med en nat på det hotel, som var omdrejningspunkt i hele fortællingen om kunstnerkolonien, blev vores tidligere indtryk af og viden om skagensmalerne sat i det rette perspektiv. En god oplevelse, som vi vil se tilbage på med glæde. Dejlig atmosfære, skønne dyner og et fortræffeligt morgenmåltid. Næste formiddag tog vi i solskin til Ellekrattet. Vinden havde lagt sig en smule, og der var læ i krattet, hvor vi så 6 gråsiskener og 4 fuglekonger. Bogfinken og musvitten sang. I baggrunden hørte vi ravn, som også viste sig, da vi kom ud i klitterne. Pludselig fil Inger øje på et par traner ude i kanten af rørskoven. De havde åbenbart også set os. Trompeterende fløj de i en stor bue rundt om os og landede bag en klitrække, hvorfra vi hørte en stærk og vedvarende trompeteren. Dagen sluttede med et besøg på Vendsyssels Kunstmuseum i Hjørring, hvor der i anledning af Fugleværnsfondens 50 års jubilæum hænger udstillingen, "FUGL". Her kan man se 25 kunstneres værker som f.eks. tegninger, malerier, skulpturer og skindlagte fugle. En meget flot samling, som er jubilæet værdigt.  Fuglekonge Ellekrattet  Fuglekonge Ellekrattet  Fuglekonge Ellekrattet  Fuglekonge Ellekrattet  Fuglekonge Ellekrattet  Trane trompeterende Reservatet  Trane Reservatet gledragt |
|
Torsdag den 16. marts. Blåmejse, arkivbilleder  Vintergæk |
Lidt fra foderpladsen Dagen i dag har rent fuglemæssigt været god, især ved foderpladsen i haven. Som noget helt specielt og sjældent har en enlig fuglekonge besøgt fedhuset flere gange. Desværre lykkedes det ikke at få et rimeligt billede af den. Jeg må prøve en anden gang. Men lidt fik jeg da på kortet, som det da også fremgår af nedenstående billeder. Følgende arter er set i dag: Husskade, musvit, blåmejse, sortmejse, sumpmejse, solsort, rødhals, fuglekonge, jernspurv, stær, kernebider, grønirisk, grønsisken, dompap, bogfinke og skovspurv.Stærene kom til redekasserne i går, og i dag så vi dem sidde i fedthuset. En adfærd vi aldrig har set før. Redekasserne har jeg tømt, skoldet og repareret. Så nu er der klar til indflytning. Spurvehøgen kom på kort visit, men fik intet bytte.  Jernspurv 16. marts 2017  Rødhals 16.marts 2017  Grønirisk ved fuglebadet 16. marts 2017  Grønsisken han ved fuglebadet 16.marts 2017  Sortmejse 16. marts 2017 |
 Bogfinke hun, arkivbillede  Skovspurv, arkivbillede |
| Ultima januar 2017 | Lidt billeder fra skov og fjord. (Laver, svampe, rødben og Fjordkonen) Solnedgang ved Fjordkonen Nibe Havn 27. januar  Solnedgang mellem Fjordkonens ben 27. januar  Rødben i aftensol Nibe Bredning 27. januar  Almindelig slåenlav. 1.Der er fundet ca. 1000 forskellige laver i Danmark 2. Der ca 150 almindeligt forekommende arter , og mange af dem bliver mere og mere hyppige. 3. Der er ca. 630 lavarter i Danmark, som er sjældne, sårbare eller direkte truede. 4. Der er ca. 100 lavarter, som anses for uddøde i Danmark. Kilde: Status over Danmarks laver 2005 af Ulrik Søchting  Grenet stødsvamp Hvad er laver? Laver er dobbeltorganismer, der er sammensat af svampe og alger. De lever i symbiose. Ved hjælp af fotosyntesen laver algen sukker, som begge organismer lever af. En lav optager vand, CO2 og næringssalte fra den omgivende luft og er hæftet til bark, sten, tagflader, hedejord m.m. Substrater, som den ikke tager næring fra. Da laverne udelukkende får næringsstoffer fra luften, er de meget følsomme over for luftforurening. I tør tilstand er laverne i dvale. Kun når de bliver fugtet af regn eller dug liver de op. Men tilvæksten er umådelig lille. Kun et par millimeter om året. Til gengæld kan de blive meget gamle, undertiden over 1000 år.  Grenet stødsvamp  Judasøre  Kølle-stødsvamp  Kølle-stødsvamp  Østershat på kirsebærtræ  Østershat på kirsebærtræ  Purpur lædersvamp på ahornstub  Purpur lædersvamp på ahornstub |
|
| Begyndelse af januar 2017 | Lidt fra foderpladsen i haven Spurvehøg i modlys  Gråkrage  Solsort han  Solsort hun  Solsort hun |
|
Tirsdag den 3. januar Brambås, arkivbillede |
Nørrekær enge: I stiv kuling fra nordvest kørte jeg til Bollerup nord for Kølby. Her havde Inger dagen før set en stor flok gæs og en lille flok stillitser. Dem ville jeg også gerne se, men vejret var bestemt ikke til en gåtur på dæmningen. Så jeg indledte en magelig tur i bil. Stillitserne fandt jeg, men de var meget urolige og satte sig aldrig, så de var til at fotografere. Længere mod vest i mølleparken talte jeg ca. 250 sangsvaner, hvoraf 32 var ungfugle. En flok canadagæs på 110 fugle blandede sig i flokken. Pludselig gik sydhimlen i sort. Ja, sådan fornemmede jeg det, da en flok bramgæs på 2500 fugle gik på vingerne og virkede meget mørke i det dunkle lys. På Marbjerg var der læ. Her gik jeg en runde og så ringduer og en enkelt musvåge.  Sangsvaner i Nørrekær fotograferet på stor afstand. I baggrunden skimtes canadagæssene.  |  Sangsvaner på is, arkivbillede |
 Skovspurv i tagrør, Barmer Landingssted |
Barmer Strandenge: Egentligt er det lidt af en tilsnigelse at begynde naturdagbogen 2017 med billeder fra den 28. december, dagen efter stormen, Urd, havde presset vandet op på engene og markerne ved Barmer. Men sådan blev det. Jeg har i længere tid ligget underdrejet på grund af rygsmerter, men netop den dag, måtte jeg ud af huset. Oversvømmelser på engene kaster ofte en del fugle af sig. Således også den dag. Flokke af blandede mågearter farvede de grønne marker hvide på meget store strækninger. Mindre flokke af lysbugede knortegæs cirklede rundt over engen, og en lille håndfuld sangsvaner stod på marken og "snakked". Jeg var spændt på at se, om min båd stadig lå, hvor jeg havde lagt den sidst på sommeren. Den var der, men kun fordi et venligt menneske havde tøjret den ved en kraftig hegnspæl. At der havde været kræfter i stormen fremgik tydeligt. Jagtskjulet, der normalt står på engen lige vest for jagthytten lå med bunden i vejret fanget af krattet ved hytten.  Sangsvaner flyver op fra overskyllet mark ved Barmer    Lysbugede knortegæs "Går det an at lande her"? spørger den ene af fuglene.  "Nej, vi flyver videre" |
 En lilleflok blåmejser søgte føde i tagrørene ved Barmer Landingssted |